Opdag Nice med en lejebil

Smukke og charmerende Nice ligger ved den franske Riviera, Cote d’Azur og er en yderst populær destination for rigtig mange danskere. Det er dejlig nemt at komme dertil, for der er hyppige og billige flyafgange hele året rundt, og flyveturen tager ikke mere end to timer fra Kastrup. Med alt hvad Nice har at tilbyde, er byen attraktiv, hvad enten du bare tager en weekendtur eller vælger en længere ferie.

Få meget mere ud af dit besøg med en lejebil

Uanset længden af dit ophold i Nice, vil en lejebil altid berige din ferie. Der er sådan en overflod af seværdigheder, restauranter, museer, strande og smuk natur at udforske i og omkring Nice, at du vil få størst glæde ved at leje en bil. Der er et utal af biludlejningsfirmaer, så du skal ikke være bange for ikke at kunne leje en bil. Alle de største biludlejningsfirmaer er repræsenteret:

  • Avis
  • Cartrawler
  • Auto Europe
  • Europcar
  • Hertz
  • Sixt

Det er nemt og hurtigt at leje en bil. Hvad enten du har bestilt hjemmefra eller vælger at leje, når du ankommer, så er det hurtigt og som regel helt gnidningsfrit. Dog kan det altid anbefales, at du bestiller hjemmefra, hvis du rejser i højsæsonen dvs. i juli, august og september. Desuden råder vi også til at bestille i god tid, da du kan spare mange penge ved det.

Så, Nice… hvad kan du se, og hvad skal du se? Hvad bør du se? Hvad er du til? Er du til små intime restauranter? Er du til kasinoer, limousiner og jetset? Er du til strand, sol og cocktails? Er du til kunstmuseer og arkitektur? Er du til smuk natur og vandreture i bølgende, grønne, bjerge? Eller er du til en blanding af det hele? Personligt vil vi anbefale:

  • Promenade des Anglais
  • MAMAC – Musée d’Art Moderne
  • St. Nicholas Cathedral
  • Colline du Chateau
  • Menton
  • Musée Marc Chagall
  • Parc Phoenix

Den første fornemmelse af Nice

Forlader du lufthavnen i bil, vil du fra første øjeblik opleve de fleste aspekter af, hvordan det er at køre i Nice. Det første du møder er en hektisk, flersporet landevej: Den berømte Promenade des Anglais, men du skal holde tungen lige i munden. Til gengæld er der spektakulært smukt allerede lige uden for lufthavnsområdet. Det azur blå hav, palmerne, stranden, de smukke palæer og bjergene i baggrunden.

At køre bil i Nice

At køre i Nice som by er både nemt og kompliceret og alt midt imellem. Der er mange gågader og ensrettede gader, som gør det hele lidt kompliceret. Men der er også virkelig fine gennemkørselsveje, som, hvis man kigger kortet godt igennem, giver fin mening. Uanset hvad, så har de fleste biler GPS i disse dage, og så er det jo bare at køre derudaf.

Hvad skal du lave i Nice?

Okay, så du har fundet dit hotel, du har din bil og du har fået noget at spise. Hvad så derefter? Det er nu, du skal beslutte, hvad du vil med din ferie. Er du til kunst, kan vi anbefale at tage et smut forbi MAMAC – Musée d’Art Moderne. Er du mere til James Bond-stemning, jakkesæt, martinier og gambling, så skal du besøge de mange kasinoer i Nice.

Er du til strand, sol og cocktails, så er stranden i Nice uovertruffen! Stranden strækker sig over 7 kilometer med fine restauranter, cocktailbarer og private strande med liggestole og parasoller. Promenaden, som løber langs med stranden, er et helt kapitel for sig selv. Hver eneste aften ser du lokale familier gå tur og nyde en efter-middags-is. Der er skatere, unge som gamle på rulleskøjter, alverdens hunderacer til udstilling m.m.

Katedraler og slotte

Vi kan varmt anbefale at lægge vejen forbi St. Nicholas Cathedral, som blev bygget helt tilbage i 1912 og er en af største og smukkeste ortodokse kirke uden for Rusland. Oprindeligt blev kirken bygget til ære for en adelig russer, men er åben for turister. Dog skal du have den rette beklædning på for at komme ind i kirken, og det koster penge for at komme ind i kirken.

Colline du Chateau er et gammelt slot, der ligger på toppen af et bjerg. Slottet er 300 år gammelt og alt, hvad der er tilbage er ruiner, men det er ikke slottet, som turister kommer for at beundre. Colline du Chateau byder nemlig på en betagende udsigt ud over den gamle bydel, promenaden og bugten. Derudover er der en tætliggende park, et smukt vandfald og en legeplads.

Attraktioner uden for Nice

Hvis du har lyst til at bevæge dig lidt ud af byen er hver en retning en ny og interessant oplevelse. Så lad os starte mod nord. Nord for Nice ligger først og fremmest Monaco, James Bond Casino land, som vi alle kender til – Er du til glamour, glimmer, cocktailkjoler, roulette, Champagne og Ferrarier, så er Monte Carlo stedet! Derefter kommer en meget charmerende grænseby, som hedder Menton.

Menton er en lille, typisk fransk (turist)by, som ligger lige på grænsen til Italien. Menton holder en fantastisk festival hvert år: Citron festivalen. Hvis du kører blot få kilometer videre fra Menton, ender du på den italienske side. Grænsebyen er Ventimiglia, der er berømt for sit enorme grøntsagsmarked. Hver dag sælger de lokale farmere deres seneste høst på dette marked. Hver fredag er der også et almindeligt marked.

Musée Marc Chagall

Marc Chagall var en russisk maler, og Musée Marc Chagall er bygget til ære for ham. Museet ligger placeret midt i en park fyldt med fyrretræer, oliven og cypresser. Fordi museet er til ære for Marc Chagall, så er det heller ikke underligt, at de har den største samling af hans værker i verden. Dette er et must see, hvis du er til malerier.

Parc Phoenix

Den sidste attraktion vi vil anbefale er Parc Phoenix, som byder på mere end 2.500 plantearter. Planterne vokser i 20 forskellige haver med hvert deres tema i et af Europas største drivhuse. Derudover kan de også prale med at have et rigt fugleliv med utallige sjældne fugle og en lille zoologiske have. For at få adgang til parken koster det kun 5 euro.